Hop ind i den gøglede cirkusverden. Her bliver der ikke sparet på underholdningen når klovnerne gøgler, sværdslugeren sluger sværd og tryllekunstneren hiver kaniner op af hatten.
Når I er blevet vist til jeres pladser, og cirkusdirektøren har budt velkommen vil maden blive serveret og forestillingen går i gang.. Artister vil svinge sig i loftet eller gå på line hen over bordene!!!
Det er bare om at holde på glas og tallerkner når klovnerne gør deres entre. Det går vildt for sig!
Hvis det er underholdning man går efter, er cirkustemaet et godt valg. Her vil være noget for en hver smag, og det vil give en spændende og anderledes oplevelse.
I lokalet vil der være en flot manege, hvor i vil være placeret rundt om, så alle kan nyde underholdningen. Der vil være den rigtige cirkusduft, af hø, savsmuld og popcorn.
Manegen vil efter ”forestillingen” blive omdannet til dansegulv og cirkusbandet spiller op resten af festen.
Der vil være sjovt dekoreret med halmballer, kulørte lamper og teltdug. Ingen vil være i tvivl om at de er i cirkus.